Cille Colberg tog afgang fra Kunstakademiets Designskole på Bornholm i 2007. Hendes arbejder bærer præg af både byliv, det urbane og naturen. På hendes keramiske rejse har drejeskiven næsten altid været omdrejningspunktet i hendes funktionelle produkter, men andre teknikker ses også i bl.a. hendes skulpturelle værker.
Nysgerrighed er et vigtigt element i at afprøve nye metoder og kombinationsmuligheder, som hun kobler med det at indfange en stemning eller et øjebliksbillede fra hverdagen – en kombination af teknik, lerets egenskaber, samt det brugsfunktionelle og kunstneriske islæt.
Cille henter inspiration fra streetart og det urbane, hvilket omsættes til hendes helt eget udtryk, som hun betegner som keramisk graffiti. Hendes små drejede skulpturer ”vindblæste træer” er inspiration hentet fra den nordjyske vestkyst, lyset og årstiderne. Herfra indfanger hun, ved brug af glasurernes mangfoldighed og farver, stemninger fra naturen til at erindre fx foråret, når vi higer efter lyset eller at vi har valgmuligheden at kunne vælge de farver, der passer til vores eget hjem.
25. mar. - 11. maj. 2022
Ole Krongaard (keramik)
Elsebeth Sommer (billedkunst)
Michael West (knivmager)
5. aug. - 9. okt. 2022
HØSTUDSTILLING
Niels Huang (keramik)
Karin Lykke Groth (billedkunst)
14. okt. - 31. dec. 2022
EFTERÅRSUDSTILLING
Ane-Katrine von Bülow (keramik)
Tine Hind (billedkunst)
Har du lyst til at blive opdateret om vores særudstillinger, nye kunstnere og arrangementer? Så kan du tilmelde dig Galleri Visbys nyhedsbrev. Klik her for at finde tilmeldingsformularen.
Mårup Kirkevej 62, Lønstrup 9800 Hjørring
Alle dage kl. 10-17
© Copyright. All Rights Reserved.